...

Kognitiv adfærdsterapi hos psykolog i Aarhus

Kognitiv adfærdsterapi er en evidensbaseret metode, som kan anvendes til mange psykiske udfordringer. Jeg arbejder med kognitiv adfærdsterapi i behandlingen af OCD, angst og PTSD.

Hvad er kognitiv adfærdsterapi?

Jeg tilbyder kognitiv adfærdsterapi til dig, der ønsker en evidensbaseret tilgang til behandling af angst, OCD eller andre psykiske udfordringer.

 

Kognitiv adfærdsterapi bygger på forståelsen af, at vores tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd påvirker hinanden gensidigt. I terapien arbejder vi med at identificere og ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, som vedligeholder den psykiske lidelse. En central metode i kognitiv adfærdsterapi er gradvis eksponering og responshindring.

 

Et vigtigt fokus i behandlingen er, at du lærer metoderne så godt at kende, at du kan bruge dem selvstændigt efter forløbets afslutning.

 

Jeg har en 2-årig efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi og jeg har arbejdet med metoden i 10 år, og jeg er klar til også at hjælpe dig videre.

Hvordan arbejder vi i terapien?

IDENTIFIKATION AF SYMPTOMER OG VALG AF METODER

I starten af et forløb arbejder vi med at identificere dine symptomer og de problemstillinger, du ønsker hjælp til. Der vil være fokus på psykoedukation, hvor du får viden om dine symptomer og en bedre forståelse af, hvad der vedligeholder dem.

Vi udvælger sammen de metoder, der er mest relevante for dig. Det kan fx være:

Ofte vil en kombination af begge tilgange være hjælpsom.

den kognitive diamant
psykolog i aarhus c kristine kobæk jespersen

EKSPONERING OG RESPONSHINDRING

En central metode i kognitiv adfærdsterapi er gradvis eksponering og responshindring. Det betyder, at du trin for trin nærmer dig det, der vækker ubehag, samtidig med at du får støtte til at undlade sikkerhedsadfærd – altså det, du normalt gør for at mindske angsten.

Eksponeringen planlægges altid sammen med dig og foregår i et tempo, der føles trygt.

Ændringer af LEVEREGLER

Vi arbejder med aktuelle situationer i din hverdag, men det kan også være relevant at se på dine livserfaringer og de såkaldte leveregler – de indre overbevisninger, vi udvikler om os selv, andre og verden.

Ved at forstå og arbejde med disse mønstre kan du skabe mere fleksible og hjælpsomme strategier fremadrettet.

Hvornår kan kognitiv adfærdsterapi være relevant?

Kognitiv adfærdsterapi anvendes ofte i behandlingen af bl.a. OCD, angst og PTSD, og vi kan sammen undersøge, hvordan metoden kan tilpasses netop din situation.
Scroll to Top
Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.