...

Pårørende til én med psykisk lidelse – Samtaler hos psykolog i Aarhus

Som autoriseret psykolog i Aarhus tilbyder jeg støtte til dig, der er pårørende til én med psykisk lidelse. Mange oplever at stå alene med ansvar, bekymringer og svære følelser, og her kan samtaler hos en psykolog være hjælpsomme. Sammen arbejder vi med selvomsorg og hvordan du kan være en støttende pårørende uden at miste dig selv.

Hvordan er det at være pårørende?

Jeg tilbyder samtaler til dig, der er pårørende til én med psykisk lidelse og har brug for hjælp til at finde balance og selvomsorg i en svær situation.

 

Som pårørende kan man blive ramt af afmagt, sorg, vrede, angst, skam, skyld og selvkritik. Det kan være svært at glæde sig i hverdagen, og både fysisk og psykisk udmattelse er almindeligt. At være pårørende er ikke kun en rolle – det er et livsvilkår, der kan farve mange områder af ens tilværelse.

 

At være pårørende kan være følelsesmæssigt krævende, og mange glemmer egne behov i forsøget på at hjælpe. Hos mig møder du en psykolog med erfaring med, hvordan det er at være pårørende til én med psykisk lidelse. Jeg kan hjælpe dig med at finde en bæredygtig balance mellem omsorg for andre og omsorg for sig selv. 

Psykoedukation til dig som pårørende

Jeg kan hjælpe dig med at forstå den psykiske lidelse – fx OCD, angst eller PTSD – og den behandling, der arbejdes med. Når du forstår lidelsen og rationalet bag behandlingen, bliver det ofte lettere at støtte den, du er tæt på, på en hjælpsom måde.

 

Vi arbejder også med at skabe en fælles alliance, hvor du og den, der er ramt, er på samme hold – og hvor modstanderen er den psykiske lidelse, ikke hinanden.

 

Gennem mit arbejde i psykiatrien har jeg stor erfaring med systemet og har kendskab til hvilke tilbud, der findes på området.

at være pårørende ikon
psykolog i aarhus c kristine kobæk jespersen

Hvordan kan jeg hjælpe dig som pårørende?

At være pårørende kan aktivere gamle selvbeskyttende strategier – fx altid at sætte andre før sig selv eller ikke at dele egne behov.

 

I terapien arbejder vi med med compassionfokuseret terapi med fokus på:

Hvis du ønsker det, kan vi også inddrage Craft psykologi for at fremme trivsel og mindske bekymringer.

Du kan læse mere om selvkritik og selvomsorg her:

Konkrete råd til dig som pårørende

kristine psykolog ikon web

Har du brug for hjælp som pårørende?

Hvis du har brug for hjælp til at passe bedre på dig selv og finde en mere bæredygtig måde at være pårørende på, er du meget velkommen til at kontakte mig. Vi arbejder i dit tempo og med fokus på både selvomsorg og konkrete strategier
Scroll to Top
Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.