Pårørende til én med psykisk lidelse – Samtaler hos psykolog i Aarhus
Som autoriseret psykolog i Aarhus tilbyder jeg støtte til dig, der er pårørende til én med psykisk lidelse. Mange oplever at stå alene med ansvar, bekymringer og svære følelser, og her kan samtaler hos en psykolog være hjælpsomme. Sammen arbejder vi med selvomsorg og hvordan du kan være en støttende pårørende uden at miste dig selv.
Hvordan er det at være pårørende?
Jeg tilbyder samtaler til dig, der er pårørende til én med psykisk lidelse og har brug for hjælp til at finde balance og selvomsorg i en svær situation.
Som pårørende kan man blive ramt af afmagt, sorg, vrede, angst, skam, skyld og selvkritik. Det kan være svært at glæde sig i hverdagen, og både fysisk og psykisk udmattelse er almindeligt. At være pårørende er ikke kun en rolle – det er et livsvilkår, der kan farve mange områder af ens tilværelse.
At være pårørende kan være følelsesmæssigt krævende, og mange glemmer egne behov i forsøget på at hjælpe. Hos mig møder du en psykolog med erfaring med, hvordan det er at være pårørende til én med psykisk lidelse. Jeg kan hjælpe dig med at finde en bæredygtig balance mellem omsorg for andre og omsorg for sig selv.
Psykoedukation til dig som pårørende
Jeg kan hjælpe dig med at forstå den psykiske lidelse – fx OCD, angst eller PTSD – og den behandling, der arbejdes med. Når du forstår lidelsen og rationalet bag behandlingen, bliver det ofte lettere at støtte den, du er tæt på, på en hjælpsom måde.
Vi arbejder også med at skabe en fælles alliance, hvor du og den, der er ramt, er på samme hold – og hvor modstanderen er den psykiske lidelse, ikke hinanden.
Gennem mit arbejde i psykiatrien har jeg stor erfaring med systemet og har kendskab til hvilke tilbud, der findes på området.
Hvordan kan jeg hjælpe dig som pårørende?
At være pårørende kan aktivere gamle selvbeskyttende strategier – fx altid at sætte andre før sig selv eller ikke at dele egne behov.
I terapien arbejder vi med med compassionfokuseret terapi med fokus på:
- forståelse af dine strategier og reaktioner
- at styrke selvomsorg og grænsesætning
- at finde en mere bæredygtig måde at være pårørende på
Hvis du ønsker det, kan vi også inddrage Craft psykologi for at fremme trivsel og mindske bekymringer.
Du kan læse mere om selvkritik og selvomsorg her:
Konkrete råd til dig som pårørende
- Tal om det – del det svære med andre
- Giv plads til din sorg og dine egne følelser
- Bed om hjælp til praktiske opgaver
- Inddrag andre i at hjælpe den, der er ramt
- Gør noget sammen, der ikke handler om sygdom
- Gør også noget godt for dig selv
- Brug kroppen - bevægelse er godt for din mentale trivsel
- Lav noget med dine hænder - det giver ro
- Sæt ord på din afmagt
- Spørg, hvordan du bedst kan støtte
- Skab alliance: jer mod lidelsen
- Lad de professionelle være behandlere
- Respekter grænser og et eventuelt “nej tak”
- Nyd de gode perioder og saml energi
- Acceptér at du ikke kan forberede dig på alt
